Spring til indhold

Tale ved Sikkerhedspolitisk Topmøde

Minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs, tale til Sikkerhedspolitisk Tomøde i Haderselv, den 2. maj 2019

Indledning

Tak for invitationen. I en tid, hvor det internationale samarbejde er under pres fra forskelligt hold, er jeg glad for denne mulighed for at tale om FN.

Jeg vil gerne indlede med at minde om det citat af FN’s anden generalsekretær, Dag Hammarskjöld, der hænger på væggen i FN-bygningen i New York: ”The UN was not created to take humanity to heaven, but to save it from hell”. ["FN blev ikke skabt for at bringe menneskeheden i himlen, men for at redde den fra helvede."]

Det kan man da kalde klar forventningsafstemning!

Forventningsafstemning er vigtigt, når vi taler om FN. Ikke mindst fordi FN jo grundlæggende altid er summen af dets – pt. 193 - medlemslande. I det vigtige Sikkerhedsråd er det summen af særligt fem lande – de faste medlemmer - der disse dage aldrig rigtig synes at gå op.

FN blev skabt på ruinerne af anden verdenskrig. Som et gensidigt løfte om at undgå en ny menneskelig tragedie af samme omfang. Den bekymring er i dag afløst af andre komplekse, globale udfordringer. Og spørgsmålet er, om FN fortsat er i stand til – om ikke at bringe os i himlen, så at redde os fra helvedet, for at blive i Hammerskjölds billede.  

Det vil jeg udfolde lidt i de næste omkring 20 minutter. Jeg vil fokusere på tre væsentlige globale udfordringer, hvor FN’s rolle er afgørende: 1. Klimaforandringer 2. konflikthåndtering og 3. konfliktforebyggelse, herunder udvikling og menneskerettigheder. For hver af disse emner vil jeg se på, om FN er fit for purpose og, hvad vi fra dansk side kan gøre for styrke FN’s slagkraft.

 

1. Klima og naturressourcer

Først klimaforandringer: Da den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg for nyligt talte til Europaparlamentet, sagde hun, at vi burde gå i panik; ”Jeg vil have, at I skal opføre jer, som var jeres huse ved at brænde ned”, sagde hun. Nu er det sjældent, at der kommer noget rigtig fornuftigt ud af at gå i panik. Når det er sagt, er jeg enig med Greta Thunberg i, at klimaudfordringen er en af de allervigtigste dagsordener, som verdenssamfundet står med i dag.

Vores indsats over det næste årti vil være afgørende for, hvilken planet vi kan give videre til fremtidige generationer. Hvis vi skal lykkes med at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader, så kræver det et højt ambitionsniveau. Meget højere end det er nu.

Hvis det ikke lykkes, er det de mest sårbare befolkningsgrupper i de fattigste lande, der rammes først og hårdest. De fremskridt som verden har oplevet i de seneste årtier – med færre, der lever i fattigdom og sulter – kan blive sat over styr af den globale opvarmning.

Dårligere livsbetingelser på grund af klimaforandringerne estimeres til at lede 200 mio. mennesker på flugt i 2050, hvis vi ikke gør noget.

Men midt i udfordringerne rummer bekæmpelse af klimaforandringerne også muligheder. En grøn omstilling vil kunne modvirke forurening og fødevaremangel, og den vil kunne bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse – både herhjemme og i udviklingslande.

Lad mig give et eksempel: FN’s Verdenssundhedsorganisation, WHO, vurderer, at 7 mio. mennesker dør for tidligt hvert år som følge af luftforurening. Vedvarende energikilder, mindre forurenende biler og renere brændsler i husholdningerne vil både kunne bidrage til at forbedre folkesundheden og mindske CO2-udledningerne. Med andre ord: omstilling af energisektoren, der står for omkring 80 % af den globale CO2-udledning, vil både have positiv betydning for vores klima og miljø og for vores sundhed.

Vi har i Danmark vist, at det kan lade sig gøre. Allerede i 2030 vil vores elforbrug være helt bæredygtigt. I 2050 vil Danmark være netto-nuludleder af CO2. Vores ambitiøse politik har betydet, at FN’s generalsekretær har bedt Danmark om at spille en ledende rolle i afviklingen af FN’s store klimatopmøde i september.

Det er her vores opgave at samle en koalition af lande og repræsentanter for erhvervsliv og civilsamfund, der sammen vil bidrage til at løfte vores fælles klimaambitioner yderligere gennem en grøn energiomstilling.

Vi skal bruge topmødet til at inspirere andre lande til at følge vores eksempel. For vi har vist, at økonomisk vækst, mindre CO2-udledning og grøn energiomstilling kan gå hånd i hånd.

Jeg er overbevist om, at offentlige-private samarbejder er den rigtige vej at gå, hvis vi skal nå Parisaftalens målsætninger. Vi er nød til at løfte i fællesskab.

 

2. Konflikter, skrøbelige stater – flygtninge og migranter

Den anden store udfordring, jeg vil berøre, er de langvarige konflikter rundt omkring i verden, der er hovedårsagen til, at over 68 millioner mennesker i dag er fordrevet fra deres hjem. Det gælder eksempelvis lande som Syrien, Yemen Afghanistan, Sydsudan og Somalia.

Ingen kan være i tvivl om, at FN’s Sikkerhedsråd ikke løfter sin tiltænkte opgave i forhold til mange af disse kriser. Polarisering mellem Sikkerhedsrådets fem faste medlemmer er her en særlig udfordring.

Det betyder imidlertid ikke, at Sikkerhedsrådet er handlingslammet på alle områder. Det er for eksempel en positiv udvikling, at Sikkerhedsrådet på svensk initiativ er begyndt at drøfte klimaudfordringerne som et sikkerhedsproblem.

Og hvis vi ser ud over Sikkerhedsrådet, har FN’s humanitære og udviklings-organisationer en helt afgørende rolle i at håndtere konsekvenserne af de mange konflikter.

Her er det positivt, at der mere end nogensinde før synes at være en erkendelse af behovet for en mere sammenhængende krisetilgang. En tilgang, som bygger bro mellem den akutte livreddende nødhjælp og den mere langsigtede indsats, som er nødvendig for at genskabe rammerne for et trygt og værdigt liv.

For regeringen er det afgørende at hjælpe i nærområderne både med humanitære indsatser og langsigtede udviklingsindsatser, der hjælper flygtninge og værtssamfund med uddannelse, sundhed og jobs og dermed skaber håb om en fremtid. Det gør vi bl.a. i Syriens nabolande Jordan og Libanon. Uden international hjælp ville de bukke under for flygtningepresset [5,6 mio. flygtninge i Syriens nærområder].

Her spiller FN en helt central rolle, men FN skal fortsat blive bedre til at samarbejde på tværs. Det er vigtigt, at FN taler med én stemme, så vi sikrer, at hjælpen har størst muligt effekt og når derhen, hvor det nytter mest.

Det gælder ikke mindst i forhold til at forbedre situationen for piger og kvinder i humanitære kriser. Her spiller Danmark en central rolle. F.eks. har vi bidraget med en pulje på i alt 60 mio. kr. til FN’s fødevareprogram WFP, der skal fremme partnerskaber med organisationer, der arbejder med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og med beskyttelse af kvinder og piger. Det har ført til fælles projekter mellem WFP, og særligt UNFPA, FN’s befolkningsfond, men også nationale ministerier og NGO’er i en række kriser verden over. I projekterne bliver fødevarehjælp koblet med tilbud om familieplanlægning og hjælp til ofre for kønsbaseret vold.

 

3. Udvikling, menneskerettigheder, fredsopbygning

Uanset hvor effektive vi bliver til at håndtere de mange konflikter, så er og bliver det en bedre investering at forebygge konflikter og humanitære katastrofer. Det gælder menneskeligt og økonomisk. Det er det tredje område, jeg vil berøre i dag.

Hvis vi ser i krystalkuglen frem mod 2030, så vil en stadig større andel af verdens fattige være i lande der er skrøbelige eller konflikt- og voldsramte.  Det er en forventning som deles af FN, Verdensbanken og OECD.

Grundlæggende gælder det, at konfliktforebyggelse bedst sker gennem udvikling samt styrkelse af menneskerettigheder og fredsopbygning.

Guterres har fra første dag i stolen som FN’s Generalsekretær gjort det til en af sine mærkesager at styrke FNs forebyggende indsats. Det støtter vi fra dansk side. Bl.a. med et forøget bidrag til FNs Fredsopbygningsfond. Fonden er af Guterres forudset til at være et centralt redskab til at styrke sammenhængen på tværs af FN’s humanitære indsatser, udviklingsarbejde og fredsopbygning.

Et vigtigt element i forebyggelse er fremme af kvinders og pigers rolle i samfundet. Vi skal efterstræbe en verden, hvor kvinders ligestilling er normen. Hvor en pige ikke skal kæmpe for at få en uddannelse. Eller frygte for diskrimination og overgreb. En verden, hvor piger vokser op i samfund, der respekterer hendes mening i politiske og økonomiske beslutningsprocesser, og som understøtter hendes grundlæggende ret til at bestemme over egen krop og egen fremtid.

For Danmark er det derfor også vigtigt at sikre gennemførelsen af Sikkerhedsrådsresolution 1325. Den handler om at sikre kvinders og pigers beskyttelse i konflikter. Og deres deltagelse i fredsforhandlinger og genopbygning af det samfund, de skal leve i, når freden er indtruffet. Danmark var det første land i verden, som udarbejdede en national handlingsplan for 1325. Næste år lanceres den fjerde handlingsplan i rækken samtidig med at resolutionen fylder 20 år. Det er et passende tidspunkt at gøre status og se på hvad der skal til for at gøre ambitionerne til virkelighed.

FN’s omfattende menneskerettighedssystem spiller ligeledes en helt afgørende rolle for at sikre bæredygtig udvikling og forebygge konflikter.

Som nyt medlem af FN’s menneskerettighedsråd bruger vi vores indflydelse til at fremme vores mærkesager, fx mod tortur og for kvinders rettigheder. Arbejdet i Rådet suppleres med vores indsats for konkrete menneskerettighedsforbedringer i skrøbelige stater.

Det gælder fx i Sahel, hvor sikkerhedssituationen over de seneste år er forværret. Ikke mindst fordi forskellige terrorgrupper og organiseret kriminalitet har spredt sig i regionen. Den udvikling har fået fem centrale Sahel-lande – Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad – til at gå sammen om at oprettet den såkaldte G5-fællesstyrke. Styrken skal være med til at bekæmpe terrortruslen og øge stabiliteten i regionen i et grænseoverskridende samarbejde.

En helt afgørende forudsætning for, at styrken kan løfte sit mandat er, at den opererer i overensstemmelse med menneskerettighederne og den internationale humanitære folkeret. Det samarbejder FN med styrken om at sikre med støtte fra Danmark. I alt 35 mio. kr. er allokeret til dette formål under anden fase af vores regionale Sahel-program.

Støtten til G5 er en del af et bredere dansk engagement for at fremme respekten for menneskerettigheder i Sahel. I Niger har Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med de nationale partnere udviklet undervisningsmateriale, som siden 2004 er blevet brugt i træningen af mere end 10.000 nigerske politifolk i menneskerettigheder. Ifølge en måling fra analyseinstituttet Afrobarometer har 86 procent af Nigers befolkning nu tillid til politiet. Det er afgørende for at forebygge yderligere radikalisering og for at sikre, at befolkningen tør gå til politiet, hvis de ser eller hører noget, som bør undersøges nærmere.

Også gennem vores bilaterale programmer for god regeringsførelse søger vi at fremme menneskerettighederne. Det gør vi f.eks. i Burkina Faso, hvor vores støtte har været med til at sikre menneskerettighedstræning af mere end 1.000 politifolk og gendarmer.

 

Afslutning

Det var mange ord, hovedsageligt om FN. Og hvad kan vi så konkludere? Er FN fit for purpose?

I hvert fald gælder det, at bedre og mere effektivt samarbejde netop er en af målsætningerne med det ambitiøse reformprojekt, som FN’s generalsekretær Guterres har begyndt. Hans mission er lige præcis at gøre FN mere ’fit for purpose’ i en verden, der har ændret sig betydeligt siden Anden Verdenskrig, og hvor de 18 Verdensmål sætter rammerne for FN’s virke nu og i fremtiden.

De 17 verdensmål, der blev vedtaget i FN’s generalforsamling i 2015 udgør i sig selv en god indikator på, at FN fortsat kan rykke den globale dagsorden på de store, afgørende spørgsmål.

Og Guterres er allerede nået langt med sin reformdagsorden -  meget længere end andre af FN’s generalsekretærer, der også forsøgte sig med at reformere FN.

Danmark har stået bag Guterres helt fra starten med et særligt fokus på et af hans tre reformspor, nemlig reform af udviklingssystemet. Danmark havde æren af at blive udvalgt som forhandlingsleder - sammen med Algeriet - på den resolution, der fastlægger rammerne for reformen af FN’s udviklingssystem, og som FN’s Generalforsamling vedtog tilbage i foråret 2018.

Fokus for 2019 er at få gennemførelsen af reformen skudt afsted og sikre, at det resulterer i bedre samarbejde og bedre udviklingsresultater på landeniveau. Det er især FN’s mange udviklingsorganisationer, der har ansvaret for det, og vores ambassader følger tæt med i processen. Samtidig bakker vi op med finansiel støtte og har desuden også en dansker placeret helt i toppen som generalsekretærens særlige rådgiver på reformdagsordenen.

Det er en stor opgave, men jeg er optimistisk. Jeg håber og tror på, at reformprocessen vil være med til at gøre FN mere ’fit for purpose’. Men uanset reformprocessen, så tror jeg, at det er ”work in progress” – og at det nok er en blivende tilstand.

Vi kommer til at skulle arbejde på FNs udvikling konstant – netop fordi verden også bliver ved med at ændre sig. FN er ikke – og bliver aldrig – en perfekt fungerende maskine. Det er ikke muligt, når 193 lande sidder sammen i førerhuset.

Men FN er og bliver den eneste globale organisation, hvor vi har mulighed for at fremme globale løsninger på globale udfordringer. FN udgør rammen om væsentlige dele af den internationale retsorden, som vi som lille land har så stor interesse i fungerer. Alternativet er, at der laves løsninger for os og udenom os, og ikke med os.

Det rammeværk er i stigende grad under pres, og derfor er vores støtte til FN – og de nødvendige reformer i FN - mere vigtig nu end nogensinde før.

 

Tak.