Spring til indhold

Handels- og investeringsministerens tale til Global Networking 2013

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhrs tale til Global Networking konference den 17. januar 2013.

Hvad Danmark skal leve af i fremtiden?

Tak fordi I er kommet her i dag. Jeg er meget glad for at se så mange repræsentanter for danske virksomheder, Eksportrådets vigtigste kunder og samarbejdspartnere.

Og jeg har virkelig set frem til diskussionen, for jeg er enormt optaget af dagens emne: Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Vi danskere tager det normalt for givet, at vi er blandt verdens rigeste folk. Men er det en naturlov? Nej! Hvem der klarer sig bedst i morgendagens konkurrence, afhænger af de valg og beslutninger, vi træffer i dag.

Lad mig give ét eksempel: Indbyggerne i Singapore havde i 1960 blot 25 pct. af danskernes indkomst. I dag er de 15 pct. rigere end os. Verdens velstand kan flytte sig, ligesom politiske magtcentre kan forskyde sig.

Man skal træffe de rigtige politiske valg. Det er ikke lige meget, hvad vi beslutter inde på Christiansborg. Min vision er at efterlade et endnu bedre Danmark til mine børn, end jeg selv arvede fra mine forældre.

Dét forudsætter, at vi satser rigtigt.

-o0o-

Lad os starte med at spørge: ”Hvad er det for en verden, vi skal forholde os til?”

Hvis vi ser langt frem i tiden, så tyder alt på, at Kina, USA og Indien vil være de tre største økonomier i 2050. Og i dén rækkefølge.

Der vil være færre europæiske lande på listen over top-20 økonomier, som til gengæld vil rumme flere af de lande, vi i dag kalder ”de nye vækstøkonomier”: Indonesien, Tyrkiet, Mexico, Brasilien vil næsten helt sikkert være på listen. Og måske finder vi også lande som Vietnam, Bangladesh og Nigeria.

Det overraskende er ikke, at verden udvikler sig. Det gør verden altid. Det overraskende er, hvor hurtigt udviklingen går i disse år!

Så sent som i år 2000 havde G7-landene et samlet bruttonationalprodukt, der var tre gange større end de såkaldte E7-lande, der tæller de fire BRIK-lande, Indonesien, Mexico og Tyrkiet. Mellem år 2020 og 2025 ventes E7 at overhale G7.

Der er tale om en ændring af det globale økonomiske system af historiske dimensioner.

Nøjes vi med kun at se på de næste fem år, så ventes 33% af den globale vækst alene at komme fra Kina. 11% fra Indien. 3% fra Brasilien og 3% fra Rusland. Altså: nøjagtigt halvdelen af verdens vækst vil de næste fem år komme fra de fire BRIK-lande - og altså alene en tredjedel fra Kina.

Hvis man så tilføjer de seks lande blandt de såkaldt andenbølgelande, som regeringen har udvalgt i vores særlige indsats på vækstmarkederne – det er Indonesien, Mexico, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet og Vietnam – så vil disse 10 lande tilsammen stå for 60% af den globale vækst de næste fem år.

Til sammenligning ventes EUs bidrag at være på sølle 6 pct.!

Altså: alle 27 EU-lande vil bidrage med 6 pct. af verdens vækst de næste fem år. BRIK plus de seks vækstmarkeder vil stå for 10 gange så meget af væksten – 60 pct.

-o0o-

Hvad betyder dette verdenshistoriske skred så for Danmark? En hel del!

Omfanget af eksporten svarer i dag til mere end 50 pct. af vores samlede økonomi - altså bruttonationalproduktet. Eksporten kaster omkring 700.000 job af sig.

Problemet er, at det er vanskeligt for os at eksportere mere til vores traditionelle nærmarkeder i Europa, fordi vi har lavvækst. Desværre tyder intet på, at det vil forandre sig markant de kommende år.

Det er også et faktum, at Danmark halter bagefter vores nærmeste konkurrenter, når det gælder de nye vækstmarkeder.

Hvis vi var lige så gode til at erobre markedsandele i BRIK-landene som Sverige og Tyskland, ville vores eksport i 2011 have været 13 mia. kr. større.

Og hvis vi var lige så gode til at erobre markedsandele til de seks andenbølgelande, så ville vores eksport have været 12 mia. kr. større.

Det såkaldte eksportefterslæb til de 10 vækstmarkeder var i 2011 på ca. 25 mia. kr. Det er altså mange penge!

Hvis vi vil sikre det økonomiske grundlag for at udvikle vores velfærdssamfund yderligere, skal vi have bedre fat i de nye vækstmarkeder - især i Asien, for det er herfra, væksten først og fremmest kommer.

-o0o-

Betyder det, at vi skal fjerne fokus fra vores traditionelle nærmarkeder - i Europa og USA? Nej – selvfølgelig ikke.

Næsten 65 pct. af dansk eksport gik i 2011til EU-landene. Vores traditionelle markeder i Europa og USA vil i mange år fremover spille en dominerende rolle for dansk udenrigshandel.

Eksportrådet bistår fortsat rigtig mange danske virksomheder, der vil etablere sig på nærmarkederne. Og med god grund. Vi anbefaler helt klart danske virksomheder, at de først etablerer sig på nærmarkederne, før de kaster sig ud på de langt mere krævende fjernmarkeder.

Mén -- dér, hvor vi fra politisk hold gør størst forskel, dét er på vækstmarkederne. For det er her, at der er behov for politiske kontakter, dialog og tættere samarbejde med myndigheder. Netop fordi økonomierne er langt mere styret af staten.

Og så er det samtidig her, at det kommercielle potentiale på langt sigt er størst.

Kort sagt: Vi skal have et bedre fodfæste på de nye markeder, uden at vi taber andele på vores traditionelle markeder i Europa og USA. Det er vores opgave i en nøddeskal.

-o0o-

Hvad er det så, at Danmark skal leve af?

Verdens indbyggertal ventes at vokse fra 7 mia. i dag til 9,3 mia. i 2050. Men i modsætning til tidligere er de mange nye mennesker på jorden ikke ensbetydende med stigende fattigdom.

Middelklassen ventes at stige fra i dag knap 2 mia. til 4,9 mia. i 2030. Det vil være over halvdelen af verdens befolkning i 2030. Og netop middelklassen er den nye drivkraft i verdensøkonomien.

De bor ikke længere i en lerhytte – og de spiser heller ikke kun ris morgen, middag og aften. De har fået penge på kreditkortet. De vil have kød og fisk, rødvin og bøffer, biler og flyrejser.

Det betyder pres på naturressourcer, energiforsyning, vand og mad. Det er naturligvis en kæmpe udfordring for klodens ressourcer.

Det forøger for eksempel udslippet af drivhusgasser: Uden snarlige og meget væsentlige politikændringer kan emissioner fra drivhusgasser i 2050 måske være øget med yderligere 50 pct.

Sker det, vil det ifølge OECD hæve den globale gennemsnitstemperatur på mellem 3 og 6 grader Celsius ved udgangen af det 21. århundrede – langt højere end det internationalt aftalte mål på at begrænse stigningen til 2 grader.

Og sådan kunne man fortsætte med alle de udfordringer, vi står overfor: luftforurening, overvægt, vandmangel... ja, jeg kunne blive ved.

-o0o-

Som politiker er jeg meget optaget af, hvordan vi fra dansk side kan bidrage til at løse disse globale udfordringer.

Danmark har fx sat meget ambitiøse mål for en energipolitik, der er baseret på vedvarende energi – som er en vigtig del af svaret på nogle af disse udfordringer.

Danske virksomheder har udviklet stærke kompetencer indenfor mange af de områder, som – hvis vi er kloge købmænd – kan blive en del af svaret på, hvad vi skal leve af i fremtiden. Det er nemlig ved at udvikle og tilbyde løsninger på de globale udfordringer, at Danmark skal skaffe grundlaget for et endnu stærkere samfund fremover.

Lad mig give et par eksempler: Tag for eksempel udfordringen i forhold til vand:

Den globale vandefterspørgsel i 2030 vil ifølge OECD være 40 pct. højere end det vand, der i dag er tilgængeligt.

En tredjedel af verdens befolkning vil kun have adgang til halvdelen af det niveau, FN definerer som "det basale vandbehov".

Det stiller enorme krav til vandrensning, nye vandteknologier, der kan filtrere vand, skabe bedre infrastruktur og fordele vand mere effektivt.

Det globale vandmarked ventes allerede i 2020 at være på 1.000 milliarder US dollars. Det er mere end dobbelt så stort som i 2010.

Med andre ord: Her er der et kæmpe potentiale for vores klynge af danske virksomheder, der leverer højteknologiske og avancerede løsninger til vand, pumper, spildevand og vandrensning.

Det er selvfølgelig Grundfos og Danfoss, men det er også en række af de mere end 200 underleverandører, der er i den danske vandklynge.

Eller tag udfordringen i forhold til sundhed og velfærd: Det er ét af de områder, hvor efterspørgslen virkelig eksploderer i disse år. Og det er i øvrigt også ét af de områder, hvor jeg personligt tror, at der er det allerstørste potentiale for dansk erhvervsliv.

Det globale sundhedsmarked ventes i 2020 at være 4.000 milliarder US dollars - større end i dag! [Ja, det er astronomiske tal, vi taler om! Min datter kalder dem ”fantasillioner”]

Det globale farmaceutiske marked alene vil være mere end fordoblet i 2020 i forhold til i dag.

Den største stigning vil ske på vækstmarkederne. Alene i Kina er mere end 400 millioner de seneste 30 år løftet ud af fattigdom, og den udvikling fortsætter. Det er dog ikke kun Kina, men også Indien, Brasilien, Mexico og mange andre vækstlande.

Denne middelklasse begynder nu at kunne efterspørge sundhedsprodukter, som de ikke tidligere havde økonomiske forudsætninger for at kunne købe.

Hertil kommer den demografiske udvikling. Det er ikke bare i Vesten, at befolkningen bliver ældre. Også lande som Kina, Rusland og Sydafrika vil de kommende årtier stå med en langt større ældrebyrde.

Koblet sammen med de teknologiske fremskridt betyder det en markant øget efterspørgsel efter produkter, hvor danske virksomheder allerede i dag står stærkt.

Danske virksomheder har styrkepositioner inden for medicinalområdet og hjælpemiddelområdet. Større danske virksomheder, særligt lægemiddelvirksomheder, klarer sig godt internationalt, og også indenfor service- og driftsløsninger, rådgivning, telemedicin og it-sundhed står danske virksomheder stærkt.

Dansk eksport af sundhed og velfærd er de seneste 10 år fordoblet og udgjorde i 2011 lige over 80 mia. kr., hvilket svarer til godt 13 pct. af den samlede danske eksport. Og andelen stiger år for år.
-o0o-

Mange danske virksomheder finder, at vækstmarkederne er vanskeligere end de traditionelle nærmarkeder. Ofte er vækstmarkederne kendetegnet ved langt større statslig styring, end vi er vant til på vores traditionelle markeder.

Derfor har vi lavet en decideret strategi for, hvordan vi fra dansk side udnytter det store potentiale på vækstmarkederne bedre.

Helt centralt i vores strategi står, at der skal bygges tætte relationer til de statslige myndigheder på mange vækstmarkeder, hvor økonomien ofte er styret mere fra statens side, end vi kender det fra Europa.

Regeringen har af samme grund markant optrappet engagementet på vækstmarkederne med hyppigere besøg – og meget ofte sammen med virksomheder.

Det er samtidig baggrunden for, at vi samarbejder strategisk med erhvervslivet om at banke på de helt rigtige døre. Vi ved, hvad det betyder at gå forrest og vise det gode, konkrete eksempel på, hvad dansk erhvervsliv kan levere.

Inden for vandsektoren opstiller vi derfor sammen med danske virksomheder demonstrationsanlæg i lande som Indien og Kina.

Vi har også netop lanceret et helt nyt program for tilskud til strategiske virksomhedsalliancer. Større internationale projekter kræver ofte flere muskler, end mindre danske virksomheder har hver især. Ofte er der behov for at præsentere helhedsløsninger fremfor enkelte produkter – især på vækstmarkederne.

Derfor har vi nu gjort det muligt at få tilskud på op til 100 pct. til forundersøgelse af en mulig virksomhedsalliance og yderligere bistand til markedsovervågning og bearbejdning for en virksomhedsalliance.

-o0o-

Alle dele af det danske samfund skal gøre en ekstra indsats. Virksomhederne har også opgaver foran sig. I skal for eksempel bidrage med investeringer i avanceret og teknologisk-baseret forskning, som styrker konkurrenceevnen og dermed den globale tilstedeværelse.

Til gengæld vil regeringen sikre, at virksomhederne får de bedste rammer for at drive virksomhed: Regelforenkling, bedre adgang til finansiering, en ny konkurrencelov og lavere skat er blandt de foreløbige tiltag.

Og af samme grund er vi i tæt dialog med erhvervslivet i gang med at se på de områder, hvor danske virksomheder har særlige styrker og potentialer, som matcher de globale udfordringer. Vi vil præsentere resultaterne af disse vækstteams løbende frem mod udgangen af 2013.

I starten af februar lancerer jeg desuden arbejdet med at lave en dansk Erhvervskanon. Det skal være en Erhvervskanon, der kan afdække danske virksomheders særlige styrker og kompetencer. Som kan hjælpe os med at nå til en dybere indsigt i danske virksomheders eksport-DNA.

Kanon’en kan være en inspiration gennem eksemplets magt. Ved at se på, hvad virksomheder, der har været særlige eksportsucceser, har gjort.

Der er behov for, at flere nye – særligt små og mellemstore – virksomheder kommer ”ud over rampen” og får konkret viden om, hvordan andre virksomheder har fået succes med eksport. Det gælder ikke mindst i forhold til vækstmarkederne.

-o0o-

Et vigtigt fokus for hele regeringens reformarbejde er at skabe højere produktivitet ved bl.a. at investere mere i uddannelse og opkvalificering af vores arbejdsstyrke.

Danmark skal ikke konkurrere på laveste skat eller ringeste lønninger. Vi skal konkurrere på et højt niveau af forskning, uddannelse, talentdyrkelse, udvikling og innovation. Dét gør det attraktivt at drive virksomhed i Danmark.

Danmark skal være et åbent land, og udenlandske virksomheder, medarbejdere og medrejsende familier, skal finde sig godt til rette i Danmark.

Tiltrækning af udenlandske investeringer har nemlig en vigtig betydning, da de bidrager til øget produktivitet og øget konkurrence.

For regeringen er reformdagsordenen altafgørende - på måde som ilt er en betingelse for at trække vejret. Derfor er det også tvingende nødvendigt, at vores reformer i dag gennemføres under hensyn til konsekvenserne på lang sigt - ikke ud fra enkeltgruppers kortsigtede interesser.

-o0o-

Danskerne er med rette stolte af det danske velfærdssamfund. Men det er nu, vi skal træffe de rigtige - og vanskelige - beslutninger, hvis vi skal have råd til at videreudvikle det fremover.

Verden er under hastig forandring, og vi bliver nødt til at se fremad og forholde os til de nye tendenser – snarere end at se bagud og agere i en verden, som ikke længere ér.

Det kræver benhårdt arbejde, og I er afgørende for, at det lykkes.

Tak for ordet! Jeg vil nu give det videre til den administrerende direktør for Cowi, Lars Peter Søbye

Write html text here