Spring til indhold

Vækstrådgivere

Vækstrådgiverne er bindeled mellem danske og lokale myndigheder på strategisk vigtige sektorer, hvor Danmark har særlige kompetencer og erfaringer med offentligt-privat samarbejde. De stiller viden og ekspertise til rådighed for danske virksomheder og danske myndigheder om den lokale vandsektor i Sydafrika, søfart i Kina eller svineproduktion i Colombia. Så vidt muligt understøtter og bygger vækstrådgiverne på eksisterende sektornetværk, myndighedskontakter og efterspørgsel på dansk løsninger. Gennem dette arbejde bidrager de til Danmarks økonomiske diplomati. De danske ambassader har i alt 25 vækstrådgivere i 14 lande.

 

Fokus på danske spidskompetencer

Vækstrådgiverne fokuserer på sektorer, hvor Danmark har særlige kompetencer, viden og teknologi. De er med til at vurdere, hvordan danske kompetencer og løsninger bedst kan bidrage og tilpasses til den lokale efterspørgsel. Vækstrådgiverne opbygger relationer, og viden om forskellige sektorer, som ambassaden kan bruge til at støtte danske virksomheders adgang til det lokale marked og mulighed for at promovere danske løsninger.

Vækstrådgiverne identificerer og analyserer efterspørgsel, som har relevans for danske kompetencer. De opbygger og vedligeholder relationer til relevante lokale myndigheder. De konkretiserer efterspørgslen og vurderer i samarbejde med de danske myndigheder, hvordan de danske myndigheder kan medvirke til at skabe resultater.

14 lande fordelt på tre kontinenter deltager i Myndighedssamarbejde.

Der er i alt udsendt 25 vækstrådgivere til de danske ambassader:

  • Latinamerika: Brasilien, Colombia og Mexico
  • Afrika: Ghana, Kenya og Sydafrika
  • Asien: Tyrkiet, Kina, Vietnam, Iran, Indien, Bangladesh, Myanmar og Indonesien.

Her kan du se en oversigt over de strategiske sektorsamarbejdsprojekter, med kontaktinformationer til vækstrådgiverne.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: +45 33 92 00 00
um@um.dk      

Se videoer med vækstrådgivere

 

Danmark og Kina samarbejder om at skabe bedre fødevaresikkerhed i Kina

  

Danmark og Vietnam samarbejder om at bekæmpe livsstilssygdomme i Vietnam

  

Dansk-mexicansk samarbejde skal skabe en stærk mexicansk sundhedssektor

Danmark og Kenya samarbejder om miljø og affaldsortering